Traditioner

Blomster på terrassen

I Solværket værner vi om traditioner og højtider. Traditioner for os er at gøre det samme fra år til år og dermed skabe en genkendelig glæde hos børnene, som muliggør at barnet har en oplevelse af sammenhæng.

Vores særlige højtider er fødselsdage, fastelavn, juletur, forældrehygge, jul på Bakkevej, årlig sommerfest og påske.

Fødselsdage foregår med morgenvækning og fødselsdagssang af den øvrige børnegruppe og pædagogerne. Barnet vælger sin fødselsdagsmiddag sammen med andre ønsker for indhold på sin fødselsdag.

Julen i Solværket bugner med nisser, juledekorationer, juleklip og adventskranse. I køkkenet hænger en adventskalender med adventspakker til børnene fra deres individuelle kontaktpædagog. Her holdes hvert år en juletur, hvor barnet og kontaktpædagog hygger og køber juletøj til Jul på Bakkevej, samt julegaveindkøb.
Jul på Bakkevej fejres med traditionel julemiddag for børnene og pædagogerne efterfulgt af julesang om juletræet og julemanden som kommer med gaver. Anden juledag holdes der julefrokost i solværket med pædagogerne som er i huset.

Forældrehygge i julen inviteres forældrene til kransekagebagning og julemiddag og der hygges mellem pædagogerne, forældrene og børnene.

Til fastelavn slår vi katten af tønden i vores gymnastikhal og børnene er udklædte og i fællesskab udkåres kattekronerne, mens godterne nydes.

Til påske i Solværket starter vi med at pynte op, vi finder æg, en hyggedag med pust æg og dekoration med filmen Blinkende lygter i baggrunden.

Vores årlige sommerfest er en helt særlig tradition, ikke mindst fordi det er en aktivitetsrig dag for forældre, søskende og børn på Bakkevej, men også særlig fordi tidligere Bakkevej børn inviteres med og deltagertallet er positivt. Vi mingler, underholder og spiser sammen nye og gamle på Bakkevej.

Alle traditioner og minderne udveksles og deles børnene imellem fra år til år og vi oplever det har en særlig værdi for børnene at kunne videregive og fortælle til hinanden. 

Kontakt

Jakob Arent Eiriksson

Dag- og Døgntilbuddet Bakkevej / Læring

Tlf.: +4579918351

Send e-mail til Jakob Arent Eiriksson