Skiferie Elværket 2009

For tredje år i træk gik skituren til Østrig. Bussen blev pakket tidligt om morgenen, hvorefter vi satte kursen mod alperne. Efter en lang køretur var vi fremme sent om aftenen. Alle var trætte og sultne så inden vi gik i seng, besøgte vi den lokale Mc Donald.

Næste morgen var vi spændte og parate til at tage pisterne i brug. Efter skileje gik turen mod toppen, hvor nogle forsøgte at opøve deres færdigheder ved skiskolen, mens andre mere øvede tog turen ned i fuldt fart. Det var desværre ikke muligt at koble sig til skiskolen så færdighederne måtte indøves med hjælp fra de mere rutinerede skiløbere.

Vores indtryk af Østrig er rigtigt godt. Dejligt landskab og søde mennesker, men næste gang vi drager af sted på skiferie til Østrig, vil vi ikke vente til påskeferien. Godt nok nød vi den bagende sol, men mængden af sne kunne godt have været bedre. Det ved vi til næste år og på trods af den manglende sne var humøret helt i top.

 Skiferie Øst 2009.

Der var engang en lille flok børn og voksne, der drog ud på eventyr i de norske fjelde........

Med andre ord har afdeling Øst igen været på skiferie. Turen startede sædvanen tro midt om natten. Alle var til stor overraskelse for de voksne i god tid, og vi kom planmæssigt af sted. Efter en super sejltur, med slik og hygge ankom vi til Trysil. Vi skulle bo i en helt ny og super lækker hytte, der havde alt, hvad man kunne ønske sig, bortset fra placeringen. Vi var havnet på den forkerte side af bjerget. Det betød, at vi hver eneste morgen,måtte tage turen i bil rundt om bjerget for at stå på ski. Børnene syntes, det var sjovt at køre i sneen, så det passede dem fint med en ekstra daglig køretur. På bakkerne blev der råbt, skreget, bandet, tudet og kastet med ski, men der blev også kæmpet til den store guldmedalje, så det endte med, at alle til sidst stod på ski og havde det super sjovt og var meget stolte af dem selv. Om aftenen blev der hygget i hytten og fortalt om de vilde styrt og grinet af, hvor klodsede vi var. Allerede nu ser vi med glæde frem til turen næste år, som også går til Trysil.

Tak til alle børn og voksne der var med til at gøre 2009 til endnu et fantastisk ski-år for afdeling Øst.

Skitur 2008.

For andet år i træk gik skituren til de østrigske alper. Efter en lang køretur nåede vi vores destination. Alle var vist lidt trætte, men også spændte på morgendagens skiløb. Næste morgen var alle mand tidligt oppe og parate til at udfordre alperne. Nogle selvsikre og med masser af øvelse og andre lidt nervøse nybegyndere. På trods af forskellige niveauer viste det sig, at der fra alles side var masser af gejst og gå på mod. Dagene gik med skiløb og trætte børn og voksne om aftenen, og selv om vi var eninge om, at det havade været en god tur, var alle også parate til at tage hjem, da ferien havde nået sin sidste dag. Turen hjem op gennem Tyskland gik fint, og inden vi krydsede den dansk-tyske grænse blev de sidste euro brugt i grænsekiosken.

Skitur Vest 2007

I år tager de 2 nyoprettet afdelinger børne og ungegruppen på hver deres skitur.Ungegruppen skulle for første gang af sted til Zillertal – mitte i Østrig, hvor 5 børn i følgeskab med 3 voksne skulle op og prøve kræfter med de østrigske alper.Turen startede lørdag kl. 4 med afgang i egen bus fra bakkevej, flydt med forventningsfulde unge og voksne.De første timer på turen, hørte vi dog ikke meget fra de unge mennesker, da de havde pakket sig godt ind i tæpper og med hørertelefoner på ørene.
Første stop på turen blev i tyskland til en omgang morgenmad, nydt på en kold og våd rasteplads.
Det var med til at friske os op og bussen blev fyldt med snak, musik og et par friske vittigheder.
Turen derned gik over al forventning, vi synes ikke vi havde kørt i mange timer, da vi krydsede den østrigske/tyske grænse og vi begyndte at kunne se alperne tildækket i sne.
Da vi ankom til Zillertal 14 timer efter vi var kørt fra bakkevej, var vi spændte på at se hytten. Det lå et rigtigt dejligt sted, med alperne ude foran vores tagteresse. Vi havde 150 kvm at boltre os på, så det var ikke plads vi manglede. Børn og voksne hjalp hinanden med at få tømt bussen i en fart, så vi kunne komme ind og få os en kop varm kakao, inden vi lagde os i seng spændte på i morgen.
Da vi forventningsfulde stod op, havde det sneet hele natten, men med en blå klar himmel var vi klar til at boltre os i alperne.
Det var noget større end vi tidligere havde oplevet i Norge, så det var nogle meget begejstret unge mennesker vi havde med.
Vi tog lifterne op i over 2000 km højde og var fuld af gåpåmod. Da vi var kommet op på toppen, listede vi diskret over på børnebakken, da vi voksne også lige skulle samle mod til det vilde eventyr.
Da vi var blevet trygge ved børnebakken, skulle vi prøve kræfter med de store bakker. Det var nogle fantastiske dage vi havde på ski og med tiden blev vi mere og mere trygge ved det og aftalte at den sidste dag skulle vi prøve kræfter med Golden Pist , som er en løjpe de har brugt til de olympiske lege.
På vej ned af løjpen aftalte vi, at vi skulle holde ind et sted til et glas varmt kakao. Men om børn og voksne havde problemer med at stoppe vides ikke, for kakao blev det ikke til, vi kom dryssene ned af løjpen med 35 minutters interval.
Vi havde nogle rigtige dejlige dage i Østrig, hvor der også blev plads til at tage en dag til Insbruk, hvor der var mulighed for at shoppe lidt.
Dagene gik hurtigt, og det blev hurtigt den sidste dag, hvor vi skulle pakke sammen og gøre os klar til hjemturen efter en sidste tur på løjperne.
Vi var alle enige om at Østrig var et fantastisk sted at tage på skitur og glæder os allerede til næste år.

Skitur for afdeling Øst 2007

Igen i år, som traditionen foreskriver det, var øst en tur på ski i de norske fjelde (eller bjerge om man vil)
Klokken meget tidligt, en mørk januar nat, mødtes de tre voksne og fire børn, der skulle sammen af sted.
Det var meget blæsende og den første forsinkelse var allerede om natten, blevet indteleforneret af færgeselskabet.
Det ødelagde dog ikke det gode humør og efter nogle timers venten drog vi af sted.
Det skulle dog vise sig at det ikke blev den enste forsinkelse den dag. Da vi nåede Frederhikshavn, var færgen yderligere forsinket, for derefter at blive aflyst.
Vi blev derfor booket om og skulle så over Sverige. Herlig tur ca. 12 timer efter afgangen fra Bakkevej.
Alle var dog ved godt mod og havde genfundet optimismin da færgen lagde til.
Børnene lagde sig til at sove for natten og de voksne rullede stille videre mod Trysil.
LIDT mere stille end planlagt, da Sverige var fuld af sammenfaldne veje, hvilket forsinkede os yderligere.
Tidligt næste morgen nåede vi frem og efter et par timer på langs, stod den på ski og hygge.
Starten var lidt famlende, men som dagene gik og alle blev sikre på skiene, kom der fart på feltet.
Farvel til børnebakkerne og goddag til de store og lidt farlige, bjergtinder.
Dagene gik med høj humør og masser af sang, som ikke alle børnene satte lige stor pris på, og pludselig var dagne kommet hvor vi skulle hjem igen.
På turen hjem, var alle en smule trætte og fordøjede alle ugens indtryk, enten for sig selv eller ved at dele de sjove historier med de andre.
En fantasisk tur med dejlige børn (og voksne) endte på Bakkevej, hvor alle fik sagt farvel og tak for en super tur og var enige om, at vi allerede glædede os til næste år.

Skitur Januar 2006

Traditionen tro tager Børnehuset Bakkevej på én årlig skitur med de ældre børn. I år gik turen til Trysil i Norge, hvor 10 børn i følgeskab med 4 voksne skal op og boltre sig i den hvide sne. Det hele startede lørdag nat kl. 03.00 med afgang fra Bakkevej – 2 busser fyldt med forventningsfulde børn og voksne. Vel ankommet ombord på færgen indtog vi vores morgenmad, og de næste par timer gik med middagslure og shopping. Turen til Trysil gik gennem Sverige og Norge, og vores første store prøve blev vi sat på, da vi havde kørt i ring i et boligkvarter i ca. 1 time. Göteborg er altså ikke så nem at finde rundt i som nogle måske tror!! Søndag aften ankom vi så endelig til vores hytter - efter at have haft lettiske skiløbere til at hjælpe os den sidste kilometer op ad bakke med snekæder.
Friske og veludhvilede mandag morgen, var vi alle 14 klar til at prøve lykken på ski – 5 af os nybegyndere, heriblandt 2 voksne. Vejret var fint, og de første par dage gik med at lære ”grundtrinene” for de 5 nye, mens kenderne udforskede området og fandt de bedste ruter.
Godt trætte og mørbankede – nogle af os med en del blå mærker, satte vi os til aftensbordet og snakkede om dagens begivenheder.
På tredjedagen blev vi lidt mere vovede og var nu med diverse lifter op på løjperne , selv de øvede vi havde med ville gerne følges med os – dette fik dog hurtigt en ende, da de synes det gik lidt for langsomt, og i øvrigt mente de også, at det var ret pinligt at 2 voksne lå og rodede rundt i sneen det meste af tiden!! Denne aften var vi ude at se fakkeltog på en af løjperne – stor oplevelse for alle.
De sidste par dage blev teknikken bedre og bedre, hvilket resulterede i en fælles kørsel med både øvede og knap så øvede på den sidste dag. Den sidste aften blev der opfrisket historier og sjove episoder fra ugen og alle fik et godt grin af sig selv og hinanden til at tage hjem på.
Så – alt i alt – en fantastisk tur hvor både børn og voksne fik lært en masse om både sig selv, hinanden og skiløb.

 

Børne- og familiehjemmet | Bakkevej | Bakkevej 20 B | 8783 Hornsyld | Tel. 79 91 83 50